Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke få måltiderne til at gå op


10. marts 2020

Alder:
7 mdr.

Kan ikke få måltiderne til at gå op

Kære Helen,

Jeg skriver, da jeg ikke helt kan få måltiderne til at gå op herhjemme. Vi forsøger os med rutiner, men jeg synes ikke altid det er lige til.

Alice havde reflux tidligt, og tog derfor ikke helt nok på, så vi måtte stoppe amningen ved 3,5 mdr. Herefter har hun fået flaske med johannesbrødskernemel.

Hun har efterfølgende taget godt på, og ved sidste vejning var hun 4,5 måned gammel og vejede 6 kg. Hun er ikke blevet vejet siden.

Nu er hun 7 måneder om en uge, og vi er i fuld gang med grød og mos. Vi startede ved 5,5 måned. Undervejs har der været nogle udfordringer, da hun pludselig fik rigtig dårlig mave og vi derfor holdt en uges pause. I den sidste uge har hun haft skoldkopper og har afvist både flaske og grød meget.

Jeg synes det varierer meget, om hun har lyst til at spise og generelt virker hun mere interesseret i det der er på min tallerken end i grød og mos.

Faktisk kan hun nærmest virke irriteret på skeen, og tage den ud af hånden på mig, - hun vil gerne selv. Derfor har jeg forsøgt mig med ristet rugbrød og små majssnacks, som hun kan sidde med i hånden selv og det er meget mere populært.

Jeg frygter dog for at hun skal få noget galt i halsen, - hun har ingen tænder endnu, men kan sagtens bide både grøntsager og brød over. Hvordan undgår jeg at hun får det galt i halsen?

Noget andet er, at der er stor variation i hvornår hun vågner om morgenen, og jeg kan derfor heller ikke helt få rutinen til at gå op. Da hun kun fik flaske spiste hun ca hver 3. time. Det er for ofte nu hvor hun får grød, da hun så afviser maden.

Lige nu ser det sådan her ud:

6:00: tidlig morgen flaske - sover videre (AFVISER ofte denne flaske hvis hun ...


Annonce

... også har spist kl. 3)

7:30-8:30: vågner

8:00-9:00: morgenmad - majsgrød med frugtmos til

Alt efter hvor meget hun spiser tilbydes hun flaske inden lur kl. 10
Hvis hun har spist en hel portion grød, så vil hun ikke have flasken

10-11: Lur

12:00-13:00: frokost

14:00 flaske inden lur 60-120 mL

14-16.30 Lur

16:30: flaske 60-120 mL

18:00 Aftensmad - vil ofte ikke have noget

19:30-20:00 Aftenflaske og i seng

23:00 flaske

3:00 Flaske

Der er meget stor varians i hvor meget mad hun er interesseret i at spise, og dermed også hvor meget flaske hun drikker. Som regel mellem 60-120 mL.
Hvis hun får en stor flaske kl. 3, så springer hun flasken kl. 6 over, men vågner alligevel og sover videre når uden flaske.

Derfor overvejer jeg om jeg kan springe flasken kl. 3 over - hvordan skal jeg i så fald gøre det?

I går spiste hun ingenting til aftensmad, og derfor drak hun noget mere i løbet af natten.
Hvordan får jeg hende til at spise mere ved måltiderne?
Det er forskelligt om hun spise 3 skefulde eller en hel portion.
Jeg har serveret mange forskellige ting, for at give hende mange smagsoplevelser.

Det blev måske lidt langt, men det korte af det lange er nok, at efter mange måneder, hvor hun ikke tog nok på, så frygter jeg at hun ikke får nok mad.
Derfor er jeg nok også tilbøjelig til at hun skal have en flaske, hvis hun ikke spiser sin grød, men så er hun måske ikke sulten bagefter.
Jeg har forsøgt at give grød når hun vågner og flaske når hun skal sove, men hun kan ikke spise så ofte, og bliver tydeligt irriteret over hele tiden at blive tilbudt mad.

Jeg håber, du måske kan hjælpe mig med lidt system.

De bedste hilsner

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce